Sådan kan virksomheder hjælpe deres ansatte tilbage efter sygdom Kommentarer lukket til Sådan kan virksomheder hjælpe deres ansatte tilbage efter sygdom 12

Det kan være hårdt som ansat, at være sat udenfor arbejdsmarkedet i længere tid. Vi vil komme ind på nogle af de ting, som en arbejdsplads kan gøre under sygdomsforløbet og efter sygdomsforløbet. Desuden bør virksomheder have fokus på forebyggelse, men der vil altid ske sygdom på en arbejdsplads, da det ikke nødvendigvis har noget med arbejdspladsen at gøre.

Snak med den ansatte under sygdomsforløbet

Mange arbejdspladser har en tendens til at glemme en ansat, mens de er syge. Det er helt naturligt, da alle har deres faste arbejdsopgaver, så det er let at arbejde videre uden at tænke på det.

Her er det lederens ansvar at sørge for, at den ansatte føler, at de stadigvæk er en del af arbejdspladsen. Selv hvis arbejdspladsen har en HR ansvarlig, er det en god idé, at den sygemeldtes leder også henvender sig en gang i mellem. Dog er det vigtigt, at det ikke er en snak om, hvornår personen kommer tilbage, da dette vil virke som om, at man har kontrol med den ansatte, og det er ikke det, som det handler om.

Spørg i stedet for om du kan gøre noget for den ansatte.

Gør alt for at hjælpe den ansatte tilbage

Der er mange årsager til, at en ansat bliver sygemeldt. På mange arbejdspladser handler det ofte om stress. Men det kunne ligeså godt være en ansat, der er kommet slemt til skade og ikke kan gå. Her kan virksomheden hjælpe den ansatte tilbage med at sørge for krykker.

Hvis det er noget psykisk, kan du spørge den ansatte, om de har lyst til at tale med en psykolog, som I betaler. Det gode ved en psykolog er, at de har tavshedspligt, så det er en god måde at bearbejde ting på.

Det vigtigste er, at virksomheden har fokus på den ansatte, om der så er brug for krykker eller psykolog er underordnet.

Det handler om at skabe en arbejdsplads, hvor der altid er fokus på de ansatte. Dette er også den bedste måde til at forebygge sygdomme på i fremtiden.

Previous ArticleNext Article