Billån uden om banken – kan det lade sig gøre? Kommentarer lukket til Billån uden om banken – kan det lade sig gøre? 261

De færreste køber biler kontant. De fleste låner penge til dette formål. I de fleste tilfælde er det noget, der foregår via banken. Det er dog ikke alle, der har lige nemt ved at blive bevilget et sådant lån. Derfor er der flere, der er begyndt at undersøge mulighederne for at låne penge til bilen uden om banken – men er det reelt noget, der kan lade sig gøre?

 

Der findes mange låneselskaber, der er villige til at låne penge ud til alle formål. Derfor kan du også sagtens få bevilget et lån til finansiering af din næste bil. Faktum er dog, at de fleste låneselskaber sjældent udbyder lån, der overstiger et beløb á 350.000 kr. Er det en Ferrari, du ønsker at låne penge, så bliver det næppe muligt uden et decideret banklån.

 

Er dette noget, du har taget op til overvejelse, så er det nødvendigt at danne et overblik over de forskellige løsninger. Der er stor forskel på eksempelvis et minilån og et forbrugslån. Sidstnævnte fås ofte i større prisklasser og egner sig derfor også bedre til finansiering af en bil, hvis den befinder sig på et fornuftigt prisleje (under 350.000 kroner).

 

Hvorfor ønsker folk at låne penge uden om banken?

Der er flere årsager til, at folk låner penge uden om banken. Det er ikke mange, der gør det i tilfælde af billån, men det kan dog lade sig gøre. Ønsker du dette, så bør du dog sikre, at du har den nødvendige økonomi til at kunne optage et lån i dén størrelse. Har du ikke det, så kan du risikere at sætte dig selv i gæld, som kan være svær at slippe af med.

 

Mange vælger dog at låne penge hos et online låneselskab, fordi de har svært ved at blive bevilget et lån i banken. Andre føler blot, at de hellere vil betale en højere rente mod at slippe for papirnusseriet i banken. Ofte kræves det, at du gennemgår flere samtaler, fremviser lønsedler og årsopgørelser, og giver en redegørelse for formålet af dit lån.

 

Hvis du selv overvejer, hvorvidt det er den rette løsning, at låne penge hos et online låneselskab som eksempelvis Santander eller Ekspres Bank, så skal du naturligvis være forberedt på, at rente- og gebyrniveauet er markant højere end i banken. Derfor er der fortsat mange, der er tilbageholdende, om end priserne jævnligt forbedres online.

 

Lån aldrig mere end din økonomi tillader

Det er vigtigt, du aldrig låner mere end din økonomi tillader. Det kan virke tiltalende at låne en kende mere, hvis det eksempelvis kan være adgangsgivende til et biltrin højere end tiltænkt. Faktum er dog, at du bør være opmærksom på, hvorvidt du har en indkomst, der kan dække de månedlige afdrag, så du kan afholde det optagede lån.

 

For at sikre, at du ikke optager et for dyrt lån, bør du lægge et fast budget og samtidig sammenligne markedets mange muligheder. Der er nemlig stor forskel på de priser, der tilbydes af de enkelte aktører på markedet – og det er desværre ikke alle, der er opmærksom på dette.

Previous ArticleNext Article